Note
Du skal logge ind for at skrive en note

I sommeren 1776 mødtes repræsentanter for Storbritanniens nordamerikanske kolonier til en kongres, som d. 4. juli 1776 vedtog den amerikanske uafhængighedserklæring.

Det var en revolutionær handling, hvor forsamlingen på den nordamerikanske (hvide) befolknings vegne erklærede den engelske overhøjhed over kolonierne for afskaffet.

Erklæringen byggede således på idéen om folkesuverænitet – at den politiske magt i en stat i sidste ende må bygge på folkets samtykke. Den indeholder også nogle grundbegreber vedrørende menneskerettigheder. De blev få år senere udfoldet i den franske menneskerettighedserklæring.

Tidstavle

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Uafhængighedserklæringen underskrives

Maleri af John Trumbull, forestillende den kongres, der d. 4. juli 1776 underskrev uafhængighedserklæringen. De vigtigste personer er den gruppe, der står foran bordet, hvor erklæringen ligger parat til underskrift. Af dem er længst til venstre John Adams,USAs præsident fra 1797-1801, nummer fire er Thomas Jefferson, præsident 1801-1809, og den femte er Benjamin Franklin.
Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Når det under de menneskelige be­givenheders forløb bliver nødvendigt for et folk at løse de politiske bånd, som har forbundet det med et andet, og at indtage den særskilte og ligeberetti­gede stilling blandt jordens magter, som naturens love og naturens Gud beret­tiger det til, så kræver en sømmelig respekt for menneskehedens dom, at det angiver de grunde, som tvinger det til adskillelsen.

Vi anser disse sandheder for indlysende:

-at alle mennesker er skabt lige;

-at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder;

-at blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke.

-at regeringer er oprettet mellem menne­sker for at sikre disse rettigheder, idet de udleder deres berettigede magt af de regeredes samtykke;

-at det, når en regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er folkets ret at ændre eller afskaffe den og indsætte en ny re­gering, idet det fastlægger dens grund­lag på sådanne principper og ordner dens myndighed på den måde, der fore­kommer det bedst egnet til at virkelig­gøre dets sikkerhed og lykke.

 Klogskab byder ganske vist, at styreformer, der har været i kraft i lang tid, ikke bør for­andres af ubetydelige og forbigående grunde, og i overensstemmelse hermed har al erfaring vist, at menneskeheden er mere tilbøjelig til at tåle, så længe onderne er udholdelige, end til at tage sig selv til rette ved at afskaffe de for­mer, som den er vant til.

Men når en lang række misbrug og magtovergreb, der uforanderligt forfølger det samme for­mål, røber en beslutning om at under­kaste folket absolut despoti, er det dets ret, er det dets pligt at afkaste et så­dant styre og sørge for nye vogtere af dets fremtidige sikkerhed.

 Sådan har disse koloniers tålmodige lidelse været, og sådan er nu den nødvendighed, der tvinger dem til at forandre deres tidli­gere regeringssystemer. Den nuvæ­rende konge af Storbritanniens histo­rie er en historie om gentagne kræn­kelser og magtovergreb, der alle som direkte mål har at oprette et absolut tyranni over disse stater.

(...)

Derfor forkynder og erklærer vi, repræ­sentanterne for Amerikas Forenede Sta­ter, forsamlede til almindelig kongres, idet vi kalder verdens øverste dommer til vidne på vore hensigters renhed, højtideligt i dette folks navn og med dets autoritet,

-at disse forenede kolo­nier er og rettelig bør være frie og uaf­hængige stater,

-at de er løst fra al tilknytning til den britiske krone, og at al politisk forbindelse mellem dem og staten Storbritannien er og bør være totalt opløst, og

-at de som frie og uaf­hængige stater har fuldstændig magt til at føre krig, slutte fred, indgå alli­ancer, indrette handel og foretage alle andre handlinger og ting, som uafhæn­gige stater med rette kan gøre.

 Og til støtte for denne erklæring, i fast tillid til det guddommelige forsyns beskyt­telse, indestår vi gensidigt over for hin­anden for vort liv, vor skæbne og vor hellige ære.

Kilde: Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19

Note
Du skal logge ind for at skrive en note

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvilke naturretslige grundprincipper bygger uafhængighedserklæringen på?
  2. Hvilke konkrete klagepunkter fremsættes mod den britiske regering?
Note
Du skal logge ind for at skrive en note
Sig din mening